Det er tirsdag aften og solen synker nok så smukt, imens dens stråler leger i vandets bølger. Der ingen vind, der rør sig. Fuglene lader sig høre nu og da med enkelte ytringer. På stien bliver jeg mødt heftige åndedrag fra forbi løbende med motionister, der snupper 6 km. løbetur på en halvtime.
Bag mig kommer nogle hvæsende lyde, de tier igen, total stilhed. Endnu engang kommer der hvæsende lyde som dør hen. Jeg vender mig og kigger tilbage. Udover vandet hænger en luftballon meget lavt. Igen lyder brænderens lyd, hvæsende som en drage.
Ganske langsomt og tyst passerer det fortidige flyvende transport middel forbi Søndersø. Puha, den landede ikke ude i søen, men kom op igen i de højere luftlag og fløj bort. Som en lille prik forsvandt igen og jeg kunne sætte farten op for at blive genforenet med Frank, der havde taget to ture i løb rundt om søen imens.
