mandag den 17. januar 2011

Mandagstema: Øjeblik


Petunia beder os at fortælle om et øjeblik der har ændret vores liv. Jeg er den ældste af to søskende. Mit liv var centrum for alle voksnes opmærksomhed. Min lille søster kom til verden, da jeg var fire år. Med et trylleslag skulle jeg dele alt med den lille, mor, far, mormor, morfar, farmor og farbror. Hun er min følgesvendinde. Igennem mange år har vi  i fællesskab lavet meget underholdning for de andre i familien. Da vi fik børn kunne vi putte vore små i den samme babylift, når vi tog på turer sammen. Vi har stadig en god kontakt med hinanden.