Underlig dag

Om ikke så længe skal jeg i kirke igen. Det er ikke så morsomt denne gang. Jeg skal sige farvel til min svigermor, som jeg har kendt i 33 år.
Hun var som en Hera. Hun var en god støtte til sin familie. Hun bagte små tærter med syltetøj som fyld. Svigermor var en person der var en som kom med sin uforbeholden mening om begivenhederne i familien. Jeg husker som en der bakkede en op og som var bedstemor med stort B. Det var lige meget om det var i rollen som mormor eller farmor. Hun tog sig af sine børnebørn.
En interesse havde vi tilfælles: musikken. Den musiske interesse delte hun med min svigerfar.
I sommer var til koncert med hendes orkester og der sad hun trofast og spillede på mandolin. Mandolinen lærte hun at spille på som ung. I 1978 meldte hun sig til et hold i musikskolen. Det hed "Kom og spil på, hvad du kan." Hun spillede på mandolin og var med til at danne Værløse Folkemusikanter.
Det at hun begyndte at spille igen satte en kæde reaktioni gang. Først begyndte hendes mand at spille i orkesteret på harmonika og til sidst begyndte jeg også på guitar. Inden vi fik set os øvede vi dels traditionelle folkemusik, dels populærmusik fra hendes ungdom.
Senere begyndte hun at spille på et ældercenter. Hun sad der med sin mandolin og var så dygtig at de andre brugte hende som støtte.
Hun var en person som udsendte en følelse af varme og hygge. Jeg har haft en fantastisk svigermor og jeg er glad for alt det hun gav os alle sammen.
Ære være hendes minde.