mandag den 17. oktober 2011

Efterår, Dyrehaven og Kulturnat i København

 Efterårsferieugens traditioner tro var vi en tur ude i Dyrehaven og var oppe og runde Erimetageslotte. Solen skinnede fra en meget blå himmel og det gjorde ikke noget at det blæste.
Ude på græsarealerne kunne man se dådyrene ligge og tygge drøv.
Slottet ligger som bekendt på en bakkekam og man kan se udover området til alle sider. Alle hovedstierne fører op til slottet.



 Vi gik ud ad en anden sti for at komme hen til alleen med alle kastagnetræerne, for at komme tilbage til bilen. Det var en tur på 4,5 km. Ude langs stien vi valgte at følge, skete der bevægelser i flokkene af hjorte.
Det var som om den nedadgående sol signalerer:" Rejs Jer op hjorte og se at komme i ly i skoven."
På en lang vandrede flokken af dådyr ind i skoven.

Der var flere hunderede dyr som gik ind i skoven. Det var et imponerende syn. Da hjortene var vel ankommet til deres skjul skrånede vi over græsset og ud igennem den røde port til skoven med kastagne træerne. Vores anden del af uge 41 tradition var slut.
Det kan godt at nogen ville tænke, hvad var den første tradition? Det er vores tur ud i Kulturnatten. I år var ikke en undtagelse. Vi valgte at tage i Zoo og her så vi aftenfodring af, giraffer, flodheste og elefanter. Der er sket en del forandringer side jeg har været der sidst. Jeg har ikke været inde i elefanthuset,girafhuset eller flodhestehuste før i fredags og jeg må sige at var nogle gode oplevelser. Det sidste billede er beviset på at jeg har været oppe på spiret af Frelser Kirke på Christianshavn. Undervejs var detr flere tanker fløj igennem mit hoved. Kan træværket i tårnet holde? Hvor langt er der op til toppen af spiret? Jeg nåede derop og havde Frank med som min tro følgesvend. Det var glat at gå på kobber trinene. Endelig nåede vi helt op til toppen og kunne stå at kigge udover København by night. Det var et fantatisk syn. Der var trængsel og jeg valgte hurtigt begive mig ned igen. Langsomt gik jeg nedad. Jeg var bange for at sætte mig på finalen. Gud ske lov kom jeg helskindet ned igen. Det var vist nok Kulturnat nummer 15.

Ingen kommentarer: