søndag den 9. december 2007

Til inspiration 2

Samme ferie tog vi en tur rundt i det vestlige Tjekiet. Her besøgte vi Karlivy Vary. På dansk hedder den Karlsstaden.

Sagnet siger, at Karl den Store skød en hjort, men den døde ikke af det. Senere så han hjorten igen og kunne se, at dens sår var helet. Han fandt ud af, at de varme kilder på stedet havde en helbredende virkning. På dette sted grundlagde han kurbyen.
Vi gik langs med floden og besøgte den ene termiske kilde efter den anden, altså 16 kilder i alt og den ene varmere end den anden. Den første kilde er oppe omkring 75 grader varm og springer hver 7. minut 10 meter op i luften. Der findes et væld af kursteder i byen. Vandet indeholder en masse gode mineraler.
Der er også mange muligheder for at handle i byen. Billedet til venstre er kilden med det varme vand og til højre et kig ned ad gågaden med de mange forretninger. Byen er et besøg værd.

3 kommentarer:

Frk. Bibo sagde ...

Nej, hvor SPÆNDENDE med de varme kilder! Endnu et sted er kommet på min steder-jeg-gerne-vil-opleve-liste. ;-)

et cetera sagde ...

Den ser sandelig også ud til at være et besøg værd, billedmager - dejlige billeder!

Anonym sagde ...

Dejligt at se billeder - det inspirerer ;-)