Ved det der engang var den franske sektor, stod der stadig en nogenlunde intakt stykke mur. Der er åbnet et museum om muren og vi gik langs med det stykke der er tilbage. Vi læste om en kirke som stod i vejen for muren og blev sprængt for at give plads for muren. Her vandrer Frank af sted. Det var den sidste dag vi nåede at se muren ved Nortbahnhof.Jeg har set hvordan det så ud dengang her hos en af mine navnesøstre
2 kommentarer:
hej Anita !
det er skægt og tankevækkende at se hvor let man nu kan komme rundt i hele Berlin...og godt at der et gemt et stykke af muren, for ikke at glemme den mærkelige og ret undetrykkende følelse det var dengang at se og mærke det delte Berlin...
Det har du ret i!
Send en kommentar