lørdag den 10. oktober 2009

Fredag inden efterårsferien er en fast tradition



I vores familie inviterer vi vores børn og min søsters børn på en tur rundt i den københavnske Kulturnat. Vi var seks mennesker der fulgtes ad. Først var vi på Holmen og så u - bådenSælen. Der er godt nok ikke meget plads i sådan et fartøj. Man må vist højt være 165 cm for at kunne være med ombord.
Næh - allerførst blev vi inviteret inden for og skyde på bane med revolver og det har jeg aldrig nogensinde gjort før. Det var sjovt, men ikke noget jeg vælger frivilligt at gøre selv.
Så tog vi ind til Christiansborg for at se resterne af Absalons borg og noget af det første Christiansborg. Det var en interessant vandring i kælderen. Vi var også inde i Rigsarkivet og se efter hvad de lavede der.
Aftenen gik meget hurtig og vi kom sent hjem. Traditionen tro gik vi her i eftermiddag en tur i Dyrehaven. Vejret var forholdsvis stille og der er speciel stemning med den overskyet himmel og de flotte efterårsfarvede træer.

2 kommentarer:

Conny sagde ...

Det lyder som spændende tur ,i har været på

billedmager sagde ...

Det var det også.